Herslevs navn er opstået i folkevandringstiden, ca. 400-600, ligesom de andre bynavne, der ender på lev. I forleddet skjuler sig et af datidens mandsnavne, måske navnet på den godsejer, der har fået byen overdraget af danerne, som kan have udbredt deres magt i Danmark på den tid.
Byen er nok ældre end navnet, og der er mange vidnesbyrd om, at egnen har været beboet også i stenalder og bronzealder. I de sidste år er der nær Herslev fundet et smykke og en arabisk mønt fra vikingetid. Der er derudover fundet en bandolerplade fra Jernalderen nær Bognæs, altså et rembeslag til en kriger, fra omkring 400.

Herslev nævnes første gang i 1257, hvor paven omtaler Frue klosters gods i byen.

Herslevs ejerforhold var i middelalderen meget blandede. Der var højadel (Hvideslægten på Nebbegård), væbneradel (slægten Skjold, måske på Nedergården), kongemagt, Roskildebispen, Roskilde domkirke, og klostre, Vor Frue og Sankt Agnes. Ved reformationen 1536 var det meste af byen ved gaver kommet i kirkeligt eje og blev altså inddraget under kongen, som lod det tidligere kirkegods administrere af lensmanden på Roskildegård.

Efter svenskekrigenes afslutning 1660 forærede kong Frederik den 3. Roskildegård len til Københavns Magistrat. En stor del af lenet var dog pantsat, bl.a. til rentemester Henrik Müller. Henrik Müller ønskede at beholde en del af godset, og med kongelig tilladelse traf Magistraten en aftale med ham, så han her fik gårdene i Herslev, mens Magistraten beholdt lenets gårde i Kattinge. Herslevgårdene blev lagt under Kornerupgård, som Henrik Müller havde foræret sin datter Anne Cathrine. Da Johan Ludvig Holstein i 1744 købte Kornerupgård, blev Herslevbønderne dermed fæstere under Ledreborg. Omkring 1920 blev de købt til selveje. Gårdenes antal har svinget, især omkring 1700, idet nogle blev delt og andre lagt sammen. Der var 1 meget stor gård på 23 tønder hartkorn, og flere på over 10 tdr.

Fra ca. 1760 var der 12 gårde, alle gjort lige store med små 10 tdr. ht., altså stadig store gårde. Efter udskiftningen 1784 er 7 af gårdene flyttet ud af byen. På grund af afstanden til Ledreborg var de fri for hoveri til hovedgården, mod at betale hoveripenge. Dog skulle de deltage i høslet ved Ebberup.
Husmændene i byen fik ved udskiftningen lidt jord ude ved Bognæs og var ellers for en dels vedkommende håndværkere: vævere, skomagere, huggere (tømrere) og en smed. Sluphusbeboerne havde jord ved huset.
Skovene og strandengene ved Bornæs.

Skovområdet består af to skove: Storskovpå ca. 177 ha og Vesterskov på ca. 63 ha. Strandengene består af to typer: De forholdsvis smalle og tørre enge syd for Storskov og vest for Vesterskov. De bredere og fugtigere enge øst for Vesterskov, nord for Storskov og rundt langs “Gadekæret”. I skovene vokser alle almindelige træer samt hvidtjørn, roser og hyld. Da Christian IV skulle bygge Frederiksbog slot i Hillerød, beordrede han leveret træ fra bl.a. Bognæs. Men skal man nævne nogle træer frem for andre, må det være de gamle egetræer, man især kan finde på Egehoved. De ældste af træerne er 600-800 år gamle.
Den varierende flora er også et besøg værd. Af planter skal her blot nævnes nogle få. I maj-juni dækker Ramsløg (Allium Ursinum) store dele af skovbunden og virker som et hvidt lysende tæppe og udsender en stærk løglugt, ram. På samme tidspunkt kan man være heldig at se den vilde tulipan (Tulipa silvestris), som sikkert er det eneste minde om Øgaard, der brændte i 1701. I juli-september vokser der mange steder Hjortetrøst (Eupatorium cannabium), som tiltrækker store mængder af humlebier og sommerfugle. Krydderurter og bær er der også mange af.

Uddrag fra: http://www.herslev.dk/data/Herslev_lokaliteter.html